X
top
.

Gør en forskel

Falck

Hvem er vi?

Falck

Ambulanceredderelev - en god start på en spændende karriere.

Vi er Falck

I mere end et århundrede har det været Falcks opgave at hjælpe mennesker i nød. At komme forulykkede og nødstedte til undsætning. At rehabilitere mennesker efter sygdom. At forebygge og afværge ulykker.

  Redningstjeneste              Large size           Hele landet
 


Vil du gøre en forskel for andre?

Når syge eller tilskadekomne folk skal transporteres i en ambulance,er de ofte utrygge og bange. Som ambulanceredder skal du sikre, at patienten hurtigt føler sig rolig og tryg i dit nærvær.

Vi søger derfor redderelever, der er gode til at skabe tryghed og holde hovedet koldt i pressede situationer – er tillidsvækkende med et positivt menneskesyn, nysgerrige af natur, ansvars- og kvalitetsbevidste og er gode til at samarbejde – på alle tider af døgnet.

Ansættelseskrav

For at komme i betragtning til jobbet som redderelev skal du opfylde
ansættelseskravene – 21-25 år eller +25 år og gennemføre og bestå den fysiske test.

Det er vigtigt, at du er i god fysisk form som redderelev. Derfor tester vi din styrke og form i den fysiske test – især for at teste om du og din krop vil få problemer under det daglige arbejde som redder.

Hvad går den fysiske test ud på?

I den fysiske test skal du bestå en løbetest, en svømmetest og en maste-klatring. Først skal du igennem en såkaldt bronzecirkel, hvor der er en række øvelser, du skal klare inden for en tidsgrænse. Øvelserne er bl.a. armbøjninger, mavebøjninger, reaktionsøvelser og englehop. Der vil være en instruktør, som hjælper dig og gennemgår øvelserne med dig på stedet.

Bronzecirklen og løbetesten er almindeligvis ikke et problem, hvis du er i almindelig god form, men vær opmærksom på at sværhedsgraden stiger markant, når de gennemføres med kun en halv times pause efter hinanden.

Mød os!

Find ud af om det er noget for dig!

Se filmene om at være ambulanceredder hos Falck og bliv inspireret til at starte din redderuddannelse hos Falck!

Falcks DNA

Falcks DNA er at hjælpe. Vi har gjort det siden 1906. Det giver os mere end 100 års erfaring med hjælpsomhed. Det er derfor vi er her, og vi er gode til det. Frem for alt fordi vi kan lide det, og vores kultur er bygget op omkring det. Falck arbejder ud fra seks dybt forankrede værdier, og hjælpsom er en af dem. De andre fem er ligeså vigtige, men det starter og slutter med dét at hjælpe. Altid. 

Vi værdsætter vores værdier højt i Falck. Det er dem, vi gerne vil kendes på, forpligte os på, og som vi ønsker at forpligte hinanden på. Vores værdier ligger indgroet i vores brand, og de bærer en pligtfølelse med sig. Det er noget, vi er stolte af. Vores 6 værdier er: Hjælpsom, handlekraftig, hurtig, tilgængelig, troværdig og kompetent. Det er vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse værdier. 

Din karrierevej

Uddannelsen

Læs mere om ambulanceredderuddannelsen og find ud af, om det er noget for dig. 

Kort om uddannelsen 

Uddannelsen veksler mellem skole, hospitalsophold og praktik. I alt tager uddannelsen 2 år og 7 måneder. Når du er færdiguddannet, bliver du ambulanceassistent. Din faglige udvikling stopper naturligvis ikke her. Vi har en forventning om, at du har evnerne og lysten til at videreuddanne dig til ambulancebehandler og senere til paramediciner.

Skole og praktik

Den praktiske oplæring sker på Falck-stationer og sygehuse. Den teoretiske uddannelse foregår dels på en teknisk skole og dels på en Social- og Sundhedsskole eller Professionshøjskole.

Vores samarbejdsskoler er Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød og på Social & Sundhedsskolen Humanica i Hillerød samt Rescue center Denmark, Esbjerg og UC Syddanmark på Sygeplejeskolen i Esbjerg

Skolehjem

I skoleperioderne på teknisk skole har du mulighed for at bo på skolehjem. For at være berettiget til at bo på skolehjem skal du have fem kvarters transport uden ventetid med offentlig transportmidler fra bopæl til skolen. Du har ingen omkostninger ved at bo på et skolehjem.

Bliv en af os

Ansættelseskrav

For at komme i betragtning til jobbet som redderelev, skal du opfylde ansættelseskravene.

Ansættelseskrav 21-25 år

  • Have en 9. eller 10. klasses afgangseksamen med gode resultater i faget dansk (over middel). Vi vægter dog ansøgere med en gymnasial baggrund
  • Have bestået et grundforløb til redder, hvis du ikke opfylder 9. eller 10. klasse med bestået dansk
  • Være fyldt 21 år på ansættelsestidspunktet
  • Være mellem 165-190 cm høj – målt uden fodtøj
  • Have god fysik og et godt helbred
  • Have et syn som tillader, at du kan få et erhvervskørekort
  • Have en ren straffeattesthave 
  • Haft kørekort til almindelig bil i mindst 1 år
  • Helst have erfaring med at arbejde med mennesker

Ansættelseskrav 25 år og derover

  • Have en 9. eller 10. klasses afgangseksamen med gode resultater i faget dansk (over middel). Vi vægter dog ansøgere med en gymnasial baggrund
  • Have bestået et grundforløb til redder, hvis du ikke opfylder 9. eller 10. klasse med bestået dansk
  • Være fyldt 25 år på ansættelsestidspunktet
  • Være mellem 165-190 cm høj – målt uden fodtøj
  • Have god fysik og et godt helbred
  • Have et syn som tillader, at du kan få et erhvervskørekort
  • Have en ren straffeattest
  • Have haft kørekort til almindelig bil i mindst 1 år
  • Helst have erfaring med at arbejde med mennesker

Bliv redderelev i Falck

Ambulanceredderelev

Vil du gøre en forskel for andre, og have en spændende karriere? Vi søger redderelever 2 gange om året med ansøgningsfrist i marts og september 2018. Vi søger lige nu redderelever og har ansøgningsfrist den 31. august - Så send din ansøgning allerede i dag! 

Vi er lige her

Falck

I mere end et århundrede har det været Falcks opgave at hjælpe mennesker i nød. At komme forulykkede og nødstedte til undsætning. At rehabilitere mennesker efter sygdom. At forebygge og afværge ulykker.



Falck har mange års erfaring med at hjælpe danskerne. Falck har specialiseret sig i at forebygge og afhjælpe alle slags ulykker, og tilbyder kompetente løsninger der hjælper dig hurtigt og nemt videre. 

Falck
Sydhavnsgade 18
2450 København SV

T: (+45) 70 33 33 11
W: falck.dk

Søg sabbatår

Find inspiration til dit sabbatår. Hvad enten du søger oplevelser eller kompetencer så har vi mulighederne.

Søg uddannelse

Oplev studiemiljøet og det daglige studieliv på en masse videregående uddannelser.

Kom med!

Søg virksomheder

Kom med helt tæt på og få indblik i hvordan hverdagen er hos nogle af Danmarks mest spændende virksomheder.